Møde i mangfoldighedsgruppen

20. Oktober 16:00 - 17:30

Vil du være med til at fremme mangfoldighed i samfundet og brænder du for at skabe opmærksomhed omkring kravene til statsborgerskab for unge i Danmark?

Så kom med til møde for Mellemfolkeligt Samvirkes frivillige mangfoldighedsgruppe! Her er plads til dig, der brænder for lighed, inklusion og social retfærdighed – og som har lyst til at gøre en forskel sammen med andre.

Dato: Mandag d. 20 oktober 

Tid: 16.00-17.30 

Sted: Fælledvej 12, Indgang C, Freedom Room

Gruppen har tidligere fungeret som en solidaritetsgruppe til frivilliggruppen “Unge for Statsborgerskab”, hvilket har lagt grundlaget for nogle af de tematikker som gruppen fremover kommer til at arbejde videre med. På nuværende tidspunkt bliver der eksempelvis brainstormet mulige ideer til oplysningskampagner op mod det fremtidige Folketingsvalg, for at gøre folk opmærksomme på de uretfærdige strukturer, som hæmmer en bestemt gruppe og forhindrer dem i at deltage i det danske demokrati.

Gruppen har dog også været interesseret i at arbejde i en anden retning, nemlig forholdene på asylcentre i Danmark. Her blev der talt om forskellige formater gruppen kunne arbejde med for at udbrede information om emnet, eksempelvis oplysningskampagner, underskriftsindsamlinger, kunstinstallationer, videomateriale og oplæg på f.eks. biblioteker og lignende.

Til dette møde vil der primært blive arbejdet videre med statsborgerskabskampagnen, men gruppen er stadig åben for nye frivillige og eventuelle input til ovenstående, så hvis du synes det lyder interessant, så mød op til en uforpligtende mulighed for at dele tanker og blive inspireret!

Vi glæder os til at møde dig og høre, hvad du drømmer om at skabe!

Mangfoldighedsgruppen

Flere arrangementer

Professional Women of Colour
18. Oktober 11:00 - 16:00

Medlemsarrangement

ProWoc Mentoring Touchpoint Workshop
mandagsworkshop
20. Oktober 17:30 - 19:30

Mandagsworkshop

Kunne du tænke dig at blive en del af en sitrende ungdomsbevægelse fuld af klimahandling, håb og søde mennesker? Så kom til intromøde og tag del i vores mandagsworkshops i København!
Potensials
- 09:00 - 15:00

Kurser i psykiatri

Psykiatrivejleder uddannelsen